Dette indlæg er ikke ment til de som allerede er på twitter, det er tænkt som en slags forklaring til de som betragter fænomenet udefra, og måske undrer sig lidt. Eller, endnu værre - tror de har forstået det, men faktisk slet ikke har.

Det er især tænkt til de mange journalister, som videreformidler oplysninger fra twitter - tweets - men uden at have den basale forståelse, hvorfor der ofte bliver sagt noget forfærdeligt vås.

Egentligt har indlægget rumsteret i mine tanker i noget tid, mest af alt som et rant, en opsang. Og hovedet blev så slået på sømmet i går. Men jeg har nu tænkt det i lidt mere pædagogisk retning, så håber jeg at jeg lykkes med det.

Først - anstødsstenen. Når journalister - typisk studieværter i sporten - skal referere hvad nogen har tweetet, kan de ofte finde på at sige, fx: "Lance Armstrong sagde i dag på sin twitter, at ..." eller "Bendter afviser at have dummet sig. Han skriver på sin twitter ..."

(At jeg nævner sportsfolk er ikke for at være specielt ude efter sportsjournalister - det er bare fordi det alleroftest er sportsfolk som refereres).

Som dokumentation vises som regel et screenshot, taget af den nævnte profils twitterprofil.

Helt galt gik det i Politiken i går, i en artikel om hvem der mon er morderen i Forbrydelsen 3. Her skriver journalisten

I en længere meningsudveksling på Christian Monggaards Twitter-side kommer det ligeledes frem, at Thomas Gabrielssons navn fremtræder i rulleteksterne til 'Forbrydelsen 3' under navnet 'GM'. Hvilket nogle nørdede hoveder mener står for 'GerningsMand'.

Hvis du er en del af målgruppen for dette indlæg, vil du måske undre dig over hvad der er så slemt ved det. Okay - I første omgang vil jeg forklare dig hvorfor det er forkert. Dernæst forsøger jeg at fortælle hvordan det rigtigt hænger sammen. Og til sidst slår jeg fast, hvorfor forskellen er vigtig. Deal?

Godt for det første: Lance Armstrong har ikke en twitter. Nicolas Bendtner har ikke en twitter. Så ingen af dem kan skrive på sin twitter. Hvad de har er en twitter-profil, men det er noget andet. Den kan man godt skrive på, i sin Bio, men det er der ingen der gør ret tit - det er den korte tekst der fortæller hvem man er.

Og @monggaard har ikke "en Twitter-side". Hvis man klikker på linket i hans navn, kommer man ganske vist ind på en side med hans profil, hvor hans seneste tweets står listet. Og med en fin baggrund han har lagt på. Men dette er ikke "hans twitter side" - det er udelukkende en side med oplysninger om ham, en slags oversigtsside med oplysninger om ham, så man kan afgøre om man vil følge ham eller ej.

Vigtigst at forstå: det er ikke en side han sidder og tilføjer tweets til. Og vi andre går ikke ind og diskuterer med ham på siden. Ligesom han ikke går ind på andres twittersider. For der er ingen twittersider, og ingen har en twitter!

Men hvad er twitter så?

Twitter er én enkelt ting, rent teknisk - en strøm. Én kolonorm strøm. I twitter terminologien kaldes denne strøm the firehose, brandslangen. Men jeg vil bruge et mere fredeligt billede.

Twitter er en stille og fredelig å, når du møder den. Helt tom. Der sker tilsyneladende ikke så meget.

Men du er en nysgerrig abe, og du har en sæk fuld af aviser. Og du ser nogle drenge folde et skib af en avis, og sætte det i vandet. Det vil du også prøve. Så du folder det bedste du har lært, og der kommer et fint skib ud af det, og du sætter det i vandet.

Tillykke du har netop lavet dit første tweet.

Du folder måske et par aviser til, sætter dem ud ét efter ét.

Og hvis du var Peter Pedal ville det nok være fint nok for dig, du ville jublende cykle langs bredden af åen, og se skibene sejle ned ad strømmen (indtil du kører mod en sten og exer din cykel, men det er en anden historie).

Men du er ikke Peter Pedal, så det bliver hurtigt jævnt kedeligt bare at sætte skibe i vandet. Der er ingen til at se dem, til at beundre dem. Og du ville også gerne se nogle andre skibe end dem du selv sætter ud. Faktisk føler du dig måske mere som Palle alene i Verden.

Det sjove er - de er der faktisk - lige der i åen. Alle de andre. Du kan bare ikke se eller høre dem. Men hvert eneste sekund søsættes tusindvis af skibe lige for næsen af dig.

Og det er det nærmeste vi kan komme på at tale om din twitter - det er dit blik på denne konstante masse af netop søsatte papirsskibe; dit blik som meget mere handler om at filtrere fra - for kunne du se det hele på en gang ville dine øjne smelte og din hjerne brænde sammen!

Derfor er det godt du kommer til en stille å, selvom det hurtigt kan virke kedeligt. Men så er det du må kigge nærmere på omgivelserne - og der er forskellige måder at følge folk på, det hjælper twitter-systemet med, og det har jeg også skrevet nogle råd om.

Det der er vigtigt at forstå, er at des flere du følger på twitter, og tildels hvor mange der følger dig, des mere liv kommer der i åen. For alle (eller næsten alle) sætte skibe ud. Nogle gør det ofte, andre indimellem. Og skibene er forskellige, i fantasifulde former, og nogle gange står der interessante historier i de aviser de er trygt på.

Og du kan undersøge dem, og du kan kopiere dem så andre kan se dem (det kaldes at retweete), du kan lade dig inspirere af dem til dine egne foldninger, du kan andda sætte skibe ud med et lille flag, som viser at de er svar på en andens skib, som igen kan besvares med et nyt skib med flag fra den første (det kaldes samtaler), og du kan også sætte skibe ud med flag og farver på, så du er ret sikker på at andre langs bredden vil se dem (det kaldes omtaler/mentions).

Efterhånden kan du følge så mange at det kan være svært at følge med, der fra bredden af floden, som den vil efterhånden må betegnes. Så har du forskellige muligheder - du kan indimellem løbe op og ned af floden, og prøve at skabe overblik over hvad du er gået glip af, du kan acceptere at nogle skibe altså må gå din næse forbi, eller du kan lave forskellige filtre du kigger på twitter - floden - med; som giver dig flere eller færre skibe at se, alt efter hvad dit behov er.

#hashtags - ord med # foran - er et sådant filter, det er en automatiseret søgning af alle skibe der har fået påmalet sådan et. Så ser du kun dem - men du ser fra alle, også dem du ikke følger til daglig, du ser fra alle de millioner af skibe der sejler på twitter.

Eller man kan lave mere avancerede søgninger, det gør virksomheder for eksempel ofte, for at se hvornår de eller deres produkter bliver nævnt, så de hurtigt kan reagere, hvis der kommer dårlig omtale, for eksempel, eller retweete (kopiere) hvis der siges positivt om dem.

Pointen er at twitter er denne enorme strøm af skibe - tweets - og alle har et unikt filter på den, eventuelt flere. Men alle skriver i den samme flod. Alles tweets kan ses af alle og kommenteres af alle, der er ingen modifikation mulig, udover at man kan slette sit eget tweet. (Der er godt nok mulighed for at have afskærmede konti, men det fører for vidt at komme ind på - og de er ikke udtryk for konceptet twitter).

Og når man er inde og kigge på "@monggaards Twitter-side" - så er det ikke @monggaards twitter-side. Det er bare endnu et filter, som viser et udvalg af tweets fra hele twitter - her @monggaards seneste tweets og retweets.

Og @monggaard har selvfølgeligt ikke skrevet noget på den side - han har som alle andre sat skibe i floden, han har skrevet på twitter.

Og det er den eneste korrekte måde at sige det på. Man skriver ikke på sin twitter, for man har ingen selv. Den eneste twitter der er, er vores alle sammens fælles. Og man skriver på twitter.

Og hvorfor er det så så vigtigt at få igennem, at jeg nu har skrevet dette ikke helt korte indlæg?

Det er det, fordi hvis man ikke forstår det, kan man ike forstå twitters væsen, og man kan ikke forstå tweets. Hvis du som journalist blot går ind og kigger på de enkelte profilers sider, så ser du et meget begrænset udsnit af hvad der sker. Hvis du citerer et tweet er det med stor sandsynlighed grebet ud af en sammenhæng - og du har ikke viden nok til at kunne forstå sammenhængen. Det kræver at du kigger på strømmene omkring tweetet - om det er svar på noget, om nogen er nævnt, hvad de skrev på det tidspunkt, og måske bare hvad der var oppe i store dele af den del af twitter som udgøres af danske tweeps.

Og hvis du refererer, at en eller anden berømthed skriver noget på sin twitter, er du med til at cementere et helt forkert indtryk, som jeg ofte er stødt på - at twitter er et sted, hvor kendte kan komme med deres ligegyldigheder, og så ikke andet. Fordi de skriver på deres egen side.

Og går man ind på "deres side", så er det da også det man ser. For man ser jo ikke alle dialogerne, alle de andres skibe. (Det hører så med at der da bestemt er kendisser, som udelukkende er envejs kommunikerende - men der findes skam masser af engagerede, som gerne indgår i dialoger, også.)

Faktisk er det de færreste på twitter, der særligt ofte er på de der profilsider. Som regel befinder man sig bare i sin egen timeline (dvs det filter der udgøres af dem man følger), og meget ofte er det på smartphone.

Og @monggaards tidligere nævnte diskussion - den var som alt muligt andet opstået i samspil med alt det andet der nu samtidigt blev skrevet om #Forbrydelsen, i det virvar der er i floden.

For det er det twitter er - en flod med virvar, hvor vi alle påvirker og bliver påvirket af hinanden, på kryds og på tværs, søsætter idéer og vittigheder, og ser om de holder vand.

Ikke en samling separate sider, med små fyrster for hver enkelt side. Twitter er ikke Facebook.

Men - hvis du ikke tror mig, så come join us - we all float down here! Eller: turn on, tune in, drop out.
9 kommentarer