Bidrag til Twitterguide?

En Leoparddreng kan blive sulten. Her har du mulighed for at give den et foder - hvis du altså har lyst!
Hvof' nu det?

Foder

Besked

Søgning efter links og URL'er på twitter

Hvis man har en blog eller et site kan det være ganske interessant at vide hvor ens trafik kommer fra. Links fra twitter er desværre svære at greje - man ved de refereres fra t.co, som er twitter URL-forkorter, men ikke så meget andet.

Og da twitters søgning før i tiden ærligt talt ikke var meget værd, var der ikke så meget hjælp at hente der, desværre. Så man kunne vide der blev linket fra twitter, men ikke hvorfra - og ikke hvad der blev skrevet.

Men twitters søgning er gået fra at være en svaghed til absolut at være en styrke - man kan gøre rigtigt meget med den i disse dage.

Som for eksempel meget enkelt at søge efter hvem der linker til et site - simpelthen ved at indtaste (dele af) url'en i søgefeltet.

Således kan jeg fx enkelt lave en søgning på alle der finder på at linke til min blog - og se hvad de skriver, ved at lave søgningen blog.leoparddrengen.dk. Og som jeg har vist i det generelle afsnit om søgning og afsnittet om widgets kan man derefter embedde søgningen som del af sit site, hvis man vil lave en "det siger de andre" ting. (Det er nok fedest, så, hvis det ikke - som for mig - mest er én selv der linker til sine indlæg ...)

Hvad der gør søgningen rigtigt sej, er at den finder slutpunktet for et link - så selvom der er linket med en url-forkorter som bit.ly eller goo.gl, kan søgningen stadig finde det.

Det kan man se hvis man prøver en søgning på denne url, for eksempel: blog.leoparddrengen.dk/2013/12/hobbitten-2-smaugs-demark-anmeldelse.html - her kan man se mit auto-post fra bloggen, en bit.ly-url, som findes uden problemer.

Samme søgning demonstrerer iøvrigt også, at man kan søge på en fuld URL - ikke blot topdomænet, hvis man gerne vil lede efter links til specifik artikel. Og man kan faktisk søge på alle mulige kombinationer af strenge i url'en.

Hvad kan man så bruge det til? Well, som blogger kan det jo være meget sjovt.

Men er man for eksempel Social Media-ansvarlig for et brand er det guld værd - som fast søgning kan man se når nogen linker til ens brands side - og prøve at gå i dialog hvis det er negativt, finde ud af hvad der er galt. Eller retweete/takke hvis omtalen er positiv. Og ikke mindst se hvad der siges om ens produkt og blive klogere af dette.

Journalistisk kan der formentlig også være interessante aspekter, ved for eksempel at se hvem der har delt links til kontroversielle indlæg, og se om der skulle være godbidder i tweets her. Ligesom man hurtigt kan danne sig et overblik over hvor citeret et site eller en artikel er.

(Her prøvede jeg for eksempel - for at se om jeg kunne finde eksempel på en god kontroversiel historie delt på twitter, at søge på uriasposten.dk - hvilket gav samfulde 4 hits. Heraf kan man nok udlede at det ihvertfald næppe er fra twitter bloggen henter eventuelle læsere. Men det var et sidespring.)

Endelig kan man som helt almindelig twitterbruger også søge på URL'en til en bestemt artikel - hvis man nu er interesseret i at se hvilken diskussion den har medført, om nogen, blandt folk man måske ikke lige følger.

Med andre ord: man kan med meget enkle midler, og uden nødvendigvis at bruge specialværktøjer, få et overblik over hvordan der linkes til sites / specifikke artikler fra twitter. Hvilket kan være et ganske stærkt redskab.

(Se som sluteksempel herunder hvordan links til dette indlæg deles på twitter - og kom selv på søgningen ved at tweete linket videre ... #fiske)




Ingen kommentarer

0 kommentarer: