I dette kapitel skal det handle om noget, som mange gerne følger på twitter - Nyheder og Politik, og dem der "laver det".

Jeg vil bestræbe mig på at være objektiv, men hele emnet er ret subjektivt. Og jeg kommer til at gå imod min proklamerede regel nr 0 - at man selv må bestemme hvordan man bruger twitter - og hænge nogen ud her. Ihvertfald én måde at tweete på. Eller ikke at tweete, om man vil.

Det gør jeg fordi mange nytilkomne kommer til at følge nogle af disse - og jeg mener således de har et ansvar for at skræmme folk væk.

Feeds og Nyheder
Twitter er jo berømt for at være først med det første - og så kan det vel være fristende at følge noget som TV2 Breaking eller de forskellige avisers feeds?

Og det kan man da også. Problemet er at de 1) sjældent er særligt hurtige; 2) de er mekaniserede: leverer en overskrift, en afkortet sætning og et link; 3) der er sjældent mulighed for interaktion; og 4) man kan bedre få de samme nyheder andre steder fra.

For at tage det sidste først - langt de fleste af disse feeds er i virkeligheden bare RSS-feeds som er blevet smækket ind i et forkrøblet twitter-format - og så føler medierne ellers de er på stede på Twitter. Men så er det bare meget smartere at abonnere på et sådant RSS-feed i en læser der er indrettet på det, istedet for en omvej via twitter. Så får man det både hurtigere og pænere.

Se for eksempel @Borsenalle - masser af nyheder, javist, men man bliver sgu træt i øjnene og sjælen - og de har ikke engang skiftet Ægget ud med et logo. Det viser noget om hvor alvorligt de tager mediet.

[Opdatering:] Jeg har nu skrevet en mere direkte opsang til de danske medier om deres brug af feeds.

Hvad så?
Det du ønsker er ikke at abonnere på Feeds. Følg de journalister og reportere som rapporterer nyhederne. Så er du for alvor med på pletten, og du får nyhederne inden de kommer i nærheden af noget Feed.

Ofte vil nyheder så også få et subjektivt skær, da det er en rigtig levende person som spreder dem. Hvilket man selvfølgeligt skal tage med i betragtning, men det er man jo så klar over.

Så har du endvidere også mulighed for at interagere - spørge uddybende eller komme med info hvis det er noget du ved noget om. Det kommer selvfølgeligt an på nyhedens/historiens format om det er noget der vil blive reageret på - hvis man live-tweeter fra noget har man sjældent tid til at læse alle kommentarer - men man er ihvertfald tættere på.

Jeg vil ikke fremhæve nogen specielt her, men der er mange gode journalister at følge, både fra ind- og udland. Spørg dig for, så finder du dem hurtigt. De fleste dagblade er velrepræsenteret - dog er Politiken sørgeligt fraværende på nær et par enkelte. De har vist nok lagt hele deres online-satsning på Facebook, en stor skam.

Spredning
For mig har det at jeg følger en del journalister i øvrigt også gjort, at jeg læser artikler fra mange andre medier, end jeg gjorde før. Jyllands Posten kunne jeg for eksempel aldrig drømme om at læse noget fra før i tiden, og det krævede da også lidt overvindelse til at starte med. Men når man kommer uden om det redaktionelle indhold - og det underligt farvede papir - kan historierne være gode nok. (Selvfølgeligt læst med sund skepsis - men det er nu altid vigtigt! :) )

For mig har det betydet, at hvor jeg før følte mig ret meget som nyhedsjunkie, føler jeg mig i dag endnu bedre og bredere orienteret. Men uden at jeg ret ofte er inde på nogle af avisernes forsider, jeg kommer direkte til artiklerne, og checker så måske lige et par aviser selv i løbet af dagen. Som regel blot for at opdage at jeg allerede har læst alt det relevante via links fra andre.

Politikere
Twitter burde være et genialt medie for politikere - ihvertfald hvis de gerne vil være tæt på vælgerne/befolkningen, og ikke er bange for at tage en diskussion for åbent tæppe. Det er muligvis det sidste der skræmmer dem, for det er begrænset hvor mange der er reelt repræsenteret på Twitter; de vil tilsyneladende hellere opholde sig på Facebook. Til dels nok fordi der er flere modtagere på Facebook, men mon ikke også det handler om, at det er lettere at styre en debat på Fb?

Nå, men en del politikere har jo så hørt, at det er vigtigt at være repræsenteret på alle sociale medier, og når de nu alligevel skriver statusopdateringer på Facebook - hvad er så nemmere end at oprette en profil på Twitter, og sørge for at statusopdateringerne automatisk kopieres over på Twitter?

Det er der ihvertfald tilsyneladende mange som har syntes var rigtigt smart, men det er omtrent det dummeste man kan gøre!

For de her statusopdateringer er som regel mere end 140 karakterer - politikere kan ikke begrænse sig, når de ikke tvinges til det - og så kommer det over på Twitter som et aborteret tweet - som ender med et link til Facebook.

Hvilket sådan set er ret tåbeligt. Ville man gerne følge politikeren på Facebook, så gjorde man nok det. Hvis man som jeg ikke kan udstå Facebook, og har boykottet det - ja, så bliver der nok ikke lavet om på det, af at jeg ser en ufuldkommen sætning fra en som ikke kan finde ud af tage Twitter alvorligt.

Værst af alt ved denne metode, er at (de fleste) ikke engang checker deres twitter-konto. Så selv om du svarer på deres tweets, i den tro at de faktisk læser det, ryger det ned i et sort hul.

For mig er den auto-kobling mellem Facebook og Twitter torskedum, respektløs overfor både mediet og de som følger - og jeg vil meget advare i mod at følge nogle politikere, der gør det. Enkelte advarer i deres bio, om at de gør det, det hjælper - jeg ville dog stadig helst se at de overhovedet ikke lavede koblingen, men i det mindste er de åbne om det.

Valgkamp
Man skal også være klar over, at når der er valgkamp kan der pludselig være mange politikere som er aktive på Twitter. Uden rigtigt at forstå mediet. Og når valgkampen er ovre, tja så efterlades kontoen som drivtømmer. Der er desværre ingen regel om at man skal fjerne sådanne konti, ligesom der er regler for valgplakater...

Et solidt eksempel på en politiker-konto der har det hele, er tidligere Undervisningsminister Troels Lund Poulsens twitter-profil. Ja, selvom han ifølge bio'en dér skam stadig er minister, uagtet alt hvad der siden er sket. Og den er komplet med Facebook-tweets og det hele.

Er der ingen politikere der er værd at følge?
Jo, bestemt - de fleste partier er repræsenteret ved et par MF'ere, som faktisk er der, vist med undtagelse af DF - Twitter er tilsyneladende lidt for elitært for dem. De aktive politikere finder du hvis du spørger dig lidt for. Det er dog svært ikke at fremhæve @radikale, som i den grad har taget Twitter til sig. Det er ikke noget tilfælde, at @vestager leverede hvad jeg har betegnet som årets tweet (2011).

Jeg skal ikke være for hellig
Inden jeg selv egentligt var begyndt at bruge Twitter, havde jeg også i et svagt øjeblik lavet en profil her, hvor jeg så koblede min blog på, så der kom et tweet ved nye indlæg. Og så glemte jeg cirka alt om den profil, jeg så bare Twitter som en måde at generere nogle links. Da jeg så begyndte rent faktisk at bruge den for et års tiden, havde jeg således næsten 2000 tweets, og stort set ingen Followers. Det kan jeg godt forstå - hvis nogen tilfældigt skulle være kommet forbi mig, hvorfor i alverden skulle de så følge en strøm af links? (Jeg fulgte så iøvrigt heller ikke nogen, selv...)

Det kan være ok med sådan noget auto-opdatering - men det skal ikke være det eneste man gør. Hvis jeg skulle give en tommelfingeregel skulle det være noget med at højst 10% af ens tweets kan være autogenereret, ellers skræmmer man followers væk.

Konklusion og opfordring...
...efter denne lektion: Følg endelig både aviser, journalister og politikere - men vælg dem som faktisk er til stede og som har respekt for mediet.

Og til aviser, journalister og politikere: Hvis I er på Twitter, så vær det - ellers er det til skade for både jer og Twitter!
2 kommentarer