Opsangen er ikke rettet til de enkelte journalister, en gruppe som efterhånden er særdeles velrepræsenteret på twitter, og mange gør det da ganske fornuftigt. Men netop derfor kan det måske undre, at medierne, overordnet set, stadig ikke har fattet twitter. Præcis hvor i systemet i det enkelte mediehus det går galt skal jeg ikke kunne sige, men der mangler altså forståelse, overordnet.
Det håber jeg så i al ydmyghed at kunne gøre opmærksom på her. Jeg ville normalt ikke bruge twitterguiden, men jeg tænker at opråbet her måske også kan være lærerigt for andre. Så det kommer ind i guiden.
Hvad er galt?
Helt basalt handler det om, at I bruger twitter som envejskommunikation. Det er som om i engang i 2008-2009 blev klar over at der nu også fandtes et medie som hed Twitter, og der måtte I da også være repræsenteret. Og så har I oprettet en konto med jeres avis/TV-stations navn, og fået en tekniker til at koble den til jeres RSS-feed, og så havde I jo en fed indgang til alle jeres artikler efterhånden som de kom på nettet, og så var I jo med på det nyeste, ikke sandt?
Og så stoppede det ellers der.
Siden er I godt nok blevet repræsenteret af enkeltpersoner, I form af journalister og redaktører, som I en eller anden egenskab er kommet på twitter.
Men I bliver ved at udspy jeres automatiserede, hjernedøde nyhedsstrøm, som har en masse mangler I forhold til hvad det kunne være.
Som eksempel, se denne strøm fra @borsendk - ikke for at være specielt ond ved Børsen, men demonstrerer udmærket mine pointer:
Tweets by @borsendk
Trist, ikke sandt?
Jo, altså, hvis man udelukkende ønsker at bruge twitter som en RSS-læser kan det da godt bruges, men det er også en noget begrænset tilgang.
Ingen interaktion
Det allerstørste problem ved RSS-tankegangen fra mediehusene er, at det er envejskommunikation. Og twitter handler netop i høj grad om dialogen, eller i det mindste muligheden for at give feedback.
En feedback som ikke bare behøver være nutcases som råber op om at det også er muslimernes skyld at cykelstierne i København er for brede, men som også kan være kvalificeret og gavnlig for jer.
Det kunne for eksempel være rettelser af nonsens-sætninger, eller faktuelle fejl i artiklen, som har sneget sig med.
Eller det kunne være aspekter og tilgange til en historie, som I kunne komme videre med en artikelserie om.
Derudover kommentarer til indholdet, som I muligvis har svært ved at kommentere, hvis I skal fremstå neutrale, men som I fx kunne RT'e for at skabe øget debat og opmærksomhed om historien.
Der er mange muligheder. Det vigtigste er dog, at hvis der ikke finder interaktion sted, så fremstår I som arrogante - og I er med til at ødelægge twitteroplevelsen for nye på twitter, men herom senere.
Klumpet
Når I nu laver et feed, så er det altså rigtigt trist for læserne, at I klumper nye udgivelser sammen, og dumper dem på en gang. Så i stedet for 8 overskrifter jævnt fordelt over en timer, kommer det ud som en blok på 8 tweets på én gang. Det virker spammende i modtagerens timeline, og chancen for at modtager rent faktisk opdager hvis der er noget som interesserer hømme er stærkt formindsket.
Så for jeres egen og læsers skyld: spred det ud - allerhelst så tingene kommer på twitter i samme øjeblik de er tilgængelige på site; ellers er de alligevel også bare blevet delt længe før jeres tweet kommer ud. Og så fremstår I som værende bagud.
Kort-url'er er ikke nødvendige og skæmmer
Da I i sin tid i 2008-2009 satte jeres feed op gav det sikkert meget god mening at bruge en URL-shortener: dengang fyldte en URL i et tweet det den fyldte, og det kan som bekendt være ganske langt.
Men i dag forkorter twitter automatisk URLs, så de altid fylder det samme (i skrivende stund er det 20 karakterer for et link). Så jeres forkortede URLs gør bare tweetet grimmere, og det er mere obskurt hvor det fører hen, idet twitter ikke udvider det til noget fornuftigt læsbart. Samt at det rent teknisk er en omvej for de som følger linket, hvilket kan være ret generende, især hvis man har en dårlig forbindelse.
Brug twitter cards
Twitter cards er virkeligt en herlig opfindelse, som gør at I kan inkorporere en teaser eller opsummering i jeres historie - som bliver vist på twitter, og kan hjælpe læseren til at afgøre om det er noget høn har interesse i at læse.
Twitter cards har jeg skrevet mere om her - desværre er det endnu ganske få medier i Danmark der har fået øjnene op for disse. En skam!
Bland ikke alt muligt ind!
Egentligt stammer begyndelsen til inspirationen til at skrive dette indlæg fra dette tweet (og den efterfølgende debat):
Ærgerligt @politiken det blev til et unfollow herfra. Betragter jeres #EganPol som spam. Ærgerligt for sagen: http://t.co/QtJELpBHAL #nejtak
— marie-louise munter (@missmunter) December 3, 2013
Politiken havde nemlig fået den fine idé at de ville udgive en twitter-roman. Desværre har de altså også fundet på at de ville gøre det i deres newsfeed @politiken. Og det er altså blevet en sammenblanding, hvor hverken læserne af det ene eller det andet kan holde det ud.Så lav en dedikeret konto til den slags eksperimenter - der skal nok blive reklameret nok for det, så den hurtigt får followers, hvis det iøvrigt fungerer. Sådan virker twitter nemlig.
Forpligtigelse
Normalt vil jeg jo altid hævde, at enhver kan & må tweete som man har lyst. Og det gælder selvfølgeligt også for jer medier.
Men I har efter min mening en forpligtigelse til i det mindste at tænke over, hvad det er I gør. For I har - desværre som tingene er i dag - nogle af de twitterkonti som rigtigt mange nye på twitter følger som det første.
De har nemlig hørt, at twitter er rigtigt godt til nyheder - og tror meget naturligt af den grund, at så følger man da nogle medier.
De ved endnu ikke at nyheder som regel spredes meget hurtigere ved at følge udvalgte personer, og at det giver en meget mere interessant tilgang.
I stedet følger de jeres newsfeeds, og prøver at tale til det, når de føler en historie trænger til en kommentar. De ved bare ikke at de taler til en væg.
Jeg vil ikke sige at I på den måde er hovedårsagen til at rigtigt mange meget hurtigt bliver trætte af twitter, og ikke fatter idéen. Men jeg vil påstå at I er en medvirkende årsag. Og det synes jeg et eller andet sted er for dårligt.
For at opsummere
Hvis du, kære medieredaktør/whatever, ikke føler noget af ovenstående passer på dit medie, så tillykke. Virkeligt. Desværre tilhører du et mindretal, især blandt de store. Jeg ved dog godt at nogle pt arbejder på mere interaktion - det skal I også have ros for.
Men overordnet kan det hele altså siges ret kort:
- Interagér - det koster muligvis nogle ressourcer, men det betaler sig - meget
- Spred jeres nyhedstweets ud
- Drop URL-shorteners
- Indfør twitter cards
- Skæg for sig og snot for sig - lav dedikeret konto til sær-projekter
Og jeg være lidt fræk og tilføje, at I bør lade være at skrive artikler om twitter, før I selv får styr på hvad det handler om.
Som afrunding
Flere af jer (medier) har tidligere spurgt om jeg ville lave oplæg for jer. Men jeg beklager, det ligger ikke til mig. I er dog velkomne til at skrive, hvis I gerne vil have noget uddybbet. Allerfedest er det dog hvis I spørger I kommentarfelt, da det så er viden som kan deles, der kommer ud af det.
1 kommentar
1 kommentarer:
Helt enig i artiklen. Og lige en tilføjelse: Lad jeres journalister tale direkte med brugerne - det gør flere allerede, men langt fra nok. Jeg bloggede om det (hos Børsen) for noget tid siden med fokus på demokratisering af talsmandspositionen. Det er så oplagt, at medierne gå forrest her, inden virksomhederne opdager, at deres egne kanaler er lige så stærke som mediernes kanaler, hvis bare de lægger lidt kræfter i dem :)
Bloggen:
http://borsen.dk/opinion/blogs/7510479/eric-ziengs.html?page=2#note-2120
Send en kommentar