Microblogging
Som du nok har hørt - ellers opdager du det ihvertfald meget hurtigt - er der en længde-begrænsing på tweets - indlæg - på Twitter. Det er ikke en abstrakt grænse, som man aldrig når i nærheden af. Tværtimod - det er en snærende grænse, som er styrende for alt hvad der foregår på Twitter. 140 karakterer. 140 bogstaver - inklusive mellemrum og tegn. Cirka det samme som man kan skrive i en enkelt sms! Altså ikke sådan en sammensat én, man kan sende afsted, på op til fem sms'er. Nej, én enkelt!

Derfor kaldes Twitter (og lignende systemer) også for Microblogging. Som på nogle punkter - efter min mening - er et retvisende ord. Men samtidigt misvisende, fordi Twitter netop er så meget andet end blogging, det handler først og fremmest om interaktionen.

Hurtigt og uigennemtænkt?
Manglende kendskab til Twitter, og de 140 karakterer, har fået mange til at mene det er en slags Facebook-light. Hvilket er ganske misforstået. Jeg har også set en såkaldt sociale-netværks-ekspert sige, at de 140 karakterer gør at Twitter er hurtigt, men det også betyder at der ikke lægges tanker i de enkelte tweets, at det  er noget som skrives og fyres afsted, uden nærmere overvejelse.

Det kan det være. Men det er en meget grov generalisering, som svarer til at sige, at et Haiku er et kort digt, som japanske digtere bruger, fordi de så kan skrive 100 gange så mange på den samme tid.

For mit eget vedkommende er rigtigt mange tweets hurtige tweets. Men der er også mange, som jeg går og tænker over i mange timer, måske endda dage: Hvordan får man presset beskrivelsen af dette koncept, denne idé, denne abstraktion ned på 140 karakterer, så den giver genklang hos modtagerne?

At sige at alt der foregår på Twitter er gennemtænkt og intelligent er noget sludder. Men det er endnu mere forfejlet at tro, at det hele blot er pjank.

What is it good for?
Hvad kan de 140 karakterer bruges til?

Rent praktisk gør begrænsningen, for modtagerne, at timelinen bliver dejligt overskuelig. Få linier til hvert tweet, man kan hurtigt skimme hvad det drejer sig om. Derfor kan man klare at følge med i mange fleres mere eller mindre interessante udgydelser. Rent teknisk er det også dejligt korte databidder der opereres med, hvorfor serverne kan håndtere meget mere trafik.

Overordnet, i kommunikation, synes jeg så især det fungerer rigtigt godt på - men ikke begrænset til - 4 punkter:

Smalltalk - Man kan føre ganske tåbelige samtaler på Twitter, til de deltagendes store glæde. Indimellem kan de endda udvikle sig til også at indeholde noget interessant. Jeg skrev et eksempel ned engang...

Nyheder - Twitter er fantastisk hurtigt. Mange på Twitter tænker instinktivt på at dele en nyhed på Twitter, og mobilen er altid ved hånden. Der er eksempler på, at tweets har fortalt om jordskælv, som nåede hurtigere frem end chokbølgen. Og der er øjne til at holde øje alle steder, så når en interessant nyhed er i medierne, er den på Twitter øjeblikket efter.

Humor - jeg holder ihvertfald meget af at lave ordspil og satire, de 140 karakterer er en genial længde til at opbygge en hurtig pointe.

Idéer og koncepter - ikke i detaljer, men abstraktionen, essensen.

Hvad Twitter ikke er så godt til
Længere forklaringer. Detaljerede, faktaunderbygne artikler. Vejledninger udover det helt simple. Her anbefaler jeg at man skriver det et andet sted, for eksempel på en "rigtig" blog, og så tweeter et link, istedet.

Hvad gør man med de 140 karakterer i praksis?
Der er sikkert forskellige måder at håndtere det. For mig virker det bedst at skrive det jeg synes jeg vil sige kortfattet. Og så bagefter barbere det ned, hvis det bliver for langt. Det mirakuløse er, at jeg 4 ud af 5 gange opdager, at den tekst hvor jeg har fjernet overflødige fyldord, modererende indskud, med videre - fremstår langt klarere og rigtigere end mit første forsøg.

Hvis fjern af fyld ikke er nok, kan man begynde at forkorte, om ndvndgt fjrne ngle vkaler. Hvis man stadig ikke kan få det til at passe, egner det man vil sige sig nok ikke til et tweet.

Link-forkortere
Meget ofte vil man ønske at give et link i et tweet, men da url'en indgår i de 140 karakterer kan det være utroligt pladskrævende. Derfor har url-shorteners - url-forkortere - været meget populære: de kan tage en vilkårlig url, og forkorte den til ganske få karakterer - som så ganske vist ikke sagde noget om hvor linket førte hen, men levnede plads til almindelig forklarende tekst. Jeg har tidligere skrevet om min foretrukne url-forkorter, men der findes mange tjenester.

Imidlertid er de ikke så vigtige nu, da Twitter selv er begyndt at forkorte url-er i tweets, så de ikke fylder hele url'ens længde.

Samtaler
I samtaler med andre tweeps kan de 140 karakterer blive et endnu større problem. For det første er sådanne indskud i samtaler altid rettet mod mindst én anden bruger - og modtagernes brugernavne optager også værdifuld plads i tweetet. Og man kan ofte komme ud for her, at man ikke har lang tid til at overveje svar, og barbere det ned, og man kommer derfor let udover i de 140. Især hvis det for eksempel er svar på noget konkret, hvor man er nødt til at svare i en helhed.

Så må man snyde...

Snyd
Jo, det føles som snyd, når man skal udover de 140 karakterer, men det kan blive nødvendigt i nogle tilfælde.

Der findes nogle værktøjer, som lader en tweete længere, og så kun viser de første ca 110 karakterer, og dernæst et link til hvor man kan se resten. Dem vil jeg ikke komme nærmere ind på her, jeg vil i et senere indlæg nævne nogle af de mange værktøjer der findes.

En simplere metode er at dele sit budskab op i flere. Jeg selv gør simpelthen det, at jeg afslutter et tweet med ">" og starter næste tweet med ">" og så ellers bare fortsætter teksten. Den er enkel, men har især den ulempe at mange ikke forstår hvad ">" betyder.

Mere komplicerede udgaver er for eksempel i første tweet at skrive "1/2" og i næste "2/2". Den er klarere, problemet er at man på forhånd skal vide hvor mange tweets man ryger op i. Noget ihvertfald jeg ikke altid har overblik over.

Hovedsagen er - at hvis det bliver nødvendigt, må man godt splitte op over flere tweets, men prøv inden for rimelighedens grænser at blive på ét.

Hvorfor de 140 karakterer?
Det skyldes at Twitter egentligt, før smartphones var almindelige, var en sms-service. Hvor man sms'ede sine tweets ind til twitter-centralen, som så sms'ede videre til Followers, ligesom man selv modtog sms'er indeholdende tweets. Jeg har svært ved at forestille mig hvilket bip-helvede det må have været, men...

I nogle lande, ihvertfald USA, kan man stadig bruge det sådan, men langt det meste foregår selvfølgeligt via apps eller web-interface idag. Dog kan man stadig skrive kommandoer, som var nødvendige i SMS-dagene, inden i et tweet. Man kan se Twitter-kommandoerne her - ikke at der er et reelt behov for at bruge dem i dag.

Vil det forblive 140 karakterer?
Det er jeg ret sikker på det vil, overordnet set. Så meget af Twitters essens ligger i den begrænsning. Jeg er dog også ret sikker på, at vi med tiden vil se at @Brugernavne reduceres, så de kun fylder for eksempel en karakter per styk i et tweet, måske vil links blive reduceret yderligere, eller man kan skrive noget linkbart tekst (ligesom links på en webside).

Og jeg forestiller mig også, at der en dag kommer mulighed for simpel tekstmarkering, som kursiv og fed, uden at det nødvendigvis fylder noget. Det er ihvertfald ting jeg ikke synes ville ødelægge konceptet, og som jeg føler ville være nice to have.

Så konklusionen er: lær at elske de 140
Ingen kommentarer